Her vil man blive

Hos Olsson Parts hygger man sig og flere af medarbejderne har været hos dem længe. Som Marie og Tommy for eksempel.

Marie, indkøbsafdelingen:

Når man har det godt på en arbejdsplads, man har mulighed for at udvikle sig og bliver opmuntret til at tage ansvar og initiativ, så sker det ofte, at man bliver der. Det ved Marie Lindegren:
– Jeg har arbejdet her, siden jeg gik ud af gymnasiet. Jeg begyndte på lageret, men har gennem mange år arbejdet med indkøb, et arbejde jeg er rigtig glad for.
Da Marie startede hos Olsson Parts for snart tredive år siden, så virksomheden helt anderledes ud.
– Vi var jo langt færre, og på lageret skulle man dengang gøre lidt af hver, lige fra at tage imod varer til at pakke og fakturere. Da en kollega gik på pension, overtog jeg indkøbsdelen, og her er jeg stadig.
Virksomheden har i dag i alt syv indkøbere, der holder styr på omkring to hundrede faste leverandører, der samlet set leverer alle de næsten 30.000 forskellige artikler, som Olsson Parts lagerfører.

Snart 30 år hos Olssons…?

– Ja, hvem havde troet det, da jeg startede på lageret som nybagt student. Men tredive år på samme arbejdsplads siger jo en hel del om, hvordan virksomheden er, og at man trives der, eller hvad?

----------------------------------

Tommy i produktafdelingen

Tommy Abrahamsson startede hos Olssons i Ellös i sommeren 1990.
– Dengang lavede alle alt. Jeg tog imod ordrer fra kunderne, plukkede og pakkede, og sørgede for, at kunderne fik det, de havde bestilt. Ordrebilaget bestod af en håndskrevet lap papir, og hvis man glemte den på en eller anden hylde, så var løbet kørt, griner Tommy.

Et par år senere blev ordrebehandlingssystemet computeriseret, og de håndskrevne lapper var en saga blot. De velkendte Olsson-kataloger blev på det tidspunkt dog stadig produceret helt manuelt med klippe- og klistre-metoden.
– Jeg arbejdede ikke lige med det, men jeg var med til at digitalisere lageret og dermed også katalogproduktionen. Vi indtastede hver eneste artikel og lavede selv koblingen mellem lager og forretningssystem, og på det grundlag kunne katalogerne så genereres automatisk fra systemet.
– Det var et rigtigt hestearbejde, mindes Tommy og fortsætter:
– Det tog omkring fem år, før vi var igennem hele sortimentet, for der kom jo hele tiden nye artikler til. Men det forenklede da vores arbejde, selvom katalogerne stadig krævede en del håndspålægning, konstaterer Tommy.

Testede på sine egne traktorer

Digitaliseringsarbejdet startede i 1999, og det første automatisk genererede katalog var det for Volvo BM-sortimentet. Netop Volvo BM på landbrugssiden er noget, der ligger Tommys hjerte lidt nærmere, for han var ophavsmanden til at få mærket indlemmet i sortimentet:
– Jeg tog mine egne traktorer med på arbejde og så efter, hvad vi havde, der passede. Det blev frøet til vores Volvo BM-sortiment og det, der gjorde, at det sidenhen tog fart.

Været med flere steder

Med sit lave ansættelsesnummer, nummer tretten, siger det sig selv, at man har været med til en del. Tommy har været engageret i indkøbsdelen og siddet med i både bestyrelsen og ledelsesgruppen. I 00'erne blev han i forbindelse med katalogautomatiseringen produktchef og var her med til at få oprettet Olssons eget værksted og det, der gennem ti år har været hjertet i Olsson Parts' produkt- og kvalitetskontrol.
– Fantastisk spændende år.

Back to basic

I dag er Tommy tilbage i produktgruppen, men nu med det overordnede ansvar for den interne uddannelse i virksomheden. Han smutter dog sommetider stadig ned i værkstedet:
– Forandring fryder. Det er nok takket være alle de forskellige arbejdsopgaver, jeg har haft, at jeg er blevet her så længe. Det bliver aldrig kedeligt på arbejdet.

tommymarie.jpg