Ikke kun i Ellös

Olsson Parts har ligget i Ellös siden 1957. I foråret 2018 blev der etableret en kontorafdeling i Stenungsund, lige nord for Göteborg. Både for at give medarbejderne valgmuligheder, men især også for at gøre virksomheden mere attraktiv ved nyrekruttering.

– For uanset hvordan man end vender og drejer det, så ligger Ellös langt væk fra alfarvej i det klippefyldte Bohuslän, konstaterer adm. dir. Håkan Ekstrand.
I dag har omkring ti "Olssonitter" deres faste arbejdsplads i de nye lokaler i Stenungsund. En af dem er Håkan Berndtsson fra Hjälteby på øen Tjörn. Håkan er sortimentsudvikler i produktgruppen, og han har arbejdet hos Olssons siden 2007. De første år i Ellös.
– Da kontoret i Stenungsund blev etableret, og jeg blev spurgt, om jeg ville side der i stedet for i Ellös, syntes jeg, at det var en god idé.
Ud over Håkan består produktgruppen af otte andre personer.
– Mine udviklerkolleger sidder i Ellös, men jeg tager derind og arbejder mindst en dag om ugen. Det fungerer utrolig godt.

Sætter pris på afvekslingen

Det samme gælder for de øvrige medarbejdere, der har valgt at have deres faste plads på Stenungsund-kontoret. Men også omvendt; for der er lige nu plads til omkring femten personer på kontoret, og de, der arbejder i Ellös, kan tage deres bærbare med sig og arbejde en dag i Stenungsund, og den mulighed er der flere og flere, der udnytter.
– Man kan faktisk arbejde mere effektivt på den måde, fortæller Anna Carlsson-Käck fra marketingafdelingen. Jeg skal regelmæssigt til fysioterapeut i Göteborg, og det er en fordel både for mig og min arbejdsgiver, at jeg kan tage mit arbejde med til Stenungsund den dag. Og så sætter jeg også pris på afvekslingen.

2005 med omnejd.jpg