Det er her, vi skal skabe vækst

Vækst, bæredygtighed og nærhed; tre ord, der ofte anvendes, når administrerende direktør Håkan Ekstrand beskriver Olsson Parts fremtidsvisioner.

— Vi skal fortsat udvikle os og ekspandere, organisk og bæredygtigt. Naturligvis på de eksisterende markeder, ikke mindst på det svenske, men også erobre nye både i og uden for Europa. Varemærket Olsson Parts skal være det naturlige valg for vores målgruppe.
Er det overhovedet muligt stadig at være fysisk til stede på den vestlige del af den svenske ø Orust og også erobre verden og så samtidig gøre det på en bæredygtig måde?

En tom skal

— Det er naturligvis en udfordring, men det er både muligt og nødvendigt. Vi vil naturligvis også skulle vækste på lokalfronten, både hvad angår lager- og kontorfaciliteter, men det er HER, vi skal gøre det. Vi er til for Orust og for menneskene her. Vi skal være en god og positiv arbejdsplads med en menneskelig virksomhedskultur. Det er menneskene, der ER virksomheden, ellers er vi bare en tom bygning, en tom skal, ikke?

Sætte mad på bordet

Håkan ser Olsson Parts som en aktiv leverandør af reservedele og udstyr til traktorer og entreprenørmaskiner og nu også til dieselmotorer og som en aktiv spiller i fremtidens industri:
– Det handler om ting, der hele tiden er relevante – landbrug, infrastruktur og at sætte mad på bordet hos vores naboer og medmennesker. Samtidig er det vigtigt, at vi har en strategisk tilgang til bæredygtighed i alt, hvad vi gør.
Olsson Parts har længe stået stærkt på både landbrugs- og entreprenørsiden og tilbyder reservedele til over 5.000 forskellige modeller af traktorer og entreprenørmaskiner, både ældre og nyere. Vi har desuden indledt en ny satsning på marinesiden med både et større sortiment og nyansættelser.
– Vi udvikler os løbende, og det skal vi fortsætte med.

 

håkan.jpg