Begge gør det samme arbejde: de omdanner motorens rotation til strøm, der oplader batteriet. Men de gør det på helt forskellige måder – og bestiller du den forkerte del, passer den ikke. Her forklarer vi begreberne på fem minutter.

Ordene blandes ofte sammen – i daglig tale kaldes begge nogle gange "dynamo". Teknisk set er forskellen tydelig.
Dynamoen er en jævnstrømsgenerator. Den producerer jævnstrøm direkte ved hjælp af en kommutator – en delt kobberring, som kullene løber mod. Dynamoen sad i traktorer, biler og maskiner nogenlunde frem til slutningen af 1960'erne, ofte i 6-voltssystemer.
Generatoren (vekselstrømsgeneratoren) producerer vekselstrøm, der ensrettes til jævnstrøm med dioder. Den kom for alvor frem i 1960'erne og 70'erne, giver betydeligt mere strøm – især i tomgang – og sidder i praksis i alle moderne køretøjer og maskiner.
Tabellen opsummerer de praktiske forskelle – det, du mærker i værkstedet og ude på marken.
| Egenskab | Dynamo | Generator |
|---|---|---|
| Strømtype | Jævnstrøm direkte via kommutator | Vekselstrøm, der ensrettes med dioder |
| Tidsepoke | Almindelig frem til ca. 1960'erne–70'erne | Standard på alt moderne |
| Systemspænding | Ofte 6 V, nogle gange 12 V | 12 V (eller 24 V på større maskiner) |
| Opladning i tomgang | Svag eller ingen – kræver omdrejninger | Oplader allerede i tomgang |
| Effekt | Lav, ofte under 200 W | Høj – klarer belysning, kabine og elektronik |
| Regulator | Separat laderelæ på karrosseriet | Som regel indbygget spændingsregulator |
| Vedligeholdelse | Kul og kommutator slides, kræver tilsyn | Stort set vedligeholdelsesfri, lejer og kul skiftes sjældent |
| Vægt og størrelse | Lang, glat cylinder – tung i forhold til effekten | Kompakt, med ventilationsåbninger og blæser |
Åbn motorhjelmen og se på enheden, der drives af kileremmen. Tre ting afslører den med det samme.
En dynamo er en lang, glat og næsten helt lukket cylinder. En generator er kortere, buttere og har tydelige ventilationsåbninger i gavlene.
Sidder der et separat laderelæ (en metalkasse med flere kabeltilslutninger) monteret på skærmen eller torpedopladen? Så har du med størst sandsynlighed en dynamo. Generatorer har som regel regulatoren indbygget.
Er maskinen bygget før midten af 1960'erne og har et 6-voltssystem, taler det meste for dynamo. Fra 1970'erne og frem er det næsten altid generator og 12 volt.
Ja – det er en af de mest almindelige opgraderinger på veterantraktorer og ofte besværet værd.
Med en generator oplades batteriet også i tomgang, du får strøm nok til bedre arbejdsbelysning, og startproblemerne på kolde morgener plejer at forsvinde. Skifter du samtidig fra 6 til 12 volt, skal batteri, pærer, tændspole og eventuel startmotor gennemgås, så hele systemet passer sammen.
Til mange klassiske traktormodeller findes komplette ombygningssæt med generator, beslag og remskive – det gør arbejdet til en eftermiddags arbejde i stedet for et ingeniørprojekt.
Nej. Begge omdanner bevægelse til elektricitet, men dynamoen giver jævnstrøm direkte via en kommutator, mens generatoren giver vekselstrøm, der ensrettes med dioder. I daglig tale bruges ordene nogle gange i flæng, hvilket giver problemer, når man skal bestille reservedele – kontrollér altid, hvad der faktisk sidder på maskinen.
De mest almindelige årsager er slidte kul, en snavset eller slidt kommutator, et defekt laderelæ eller en slingrende kilerem. En dynamo, der har stået stille længe, kan også have mistet sin restmagnetisme og skal "ompolariseres", før den lader igen.
Begynd med at kontrollere remspændingen og kablerne – det løser overraskende mange tilfælde.
Det er standardbetegnelser for ladesystemets tilslutninger: B+ er hovedstrømmen til batteriet, D+ er ladeindikering (ladelampen) og DF er feltviklingens styrestrøm. På ældre dynamosystemer går DF og D+ til det separate laderelæ.
En kort strækning, ja – maskinen kører på batteriet, indtil det er afladet. Men du risikerer at gå i stå, og en generator, der er havareret på grund af tærede lejer, kan i værste fald beskadige remmen. Udskift eller renovér den så hurtigt som muligt.
Tag udgangspunkt i traktorens model og motornummer. Kontrollér spænding (6/12/24 V), effekt, remskivens type og beslagets udførelse. Søg på din traktormodel hos os, så ser du, hvilke dynamoer, generatorer, regulatorer og kul der passer.

At vælge den rigtige generator handler om mere end, at den skal passe fysisk. Spænding, effekt, remskivens type og beslagets udførelse skal stemme med din maskine – ellers lader den dårligt eller kan ikke monteres. I vores guide gennemgår vi, hvad du skal kontrollere, hvordan du aflæser mærkning og specifikationer, og hvordan du undgår de mest almindelige fejlkøb.
Se købsguiden
Traktormekaniker Stefan Hildingsson gennemgår, hvad du bør være opmærksom på inden udskiftning af startmotor og generator – fra tegnene på, at delen er ved at give op, til hvad du skal kontrollere, før du går i gang. Svær start, en langsom eller klikkende startmotor, et dårligt opladet batteri og "sløve" lygter er alle signaler, der er værd at tage alvorligt.
Se mekanikertipset

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de seneste nyheder, kampagner og mekartips direkte i din indbakke. Det er helt gratis, og du kan nemt afmelde dig, når du vil.
Her har vi samlet ofte stillede spørgsmål og svar.
Finder du ikke svar på dit spørgsmål? Tøv ikke med at kontakte os!
FAQ / Ofte stillede spørgsmål